Grænserne er stadig lukkede

Grænse

Da coronaen for alvor begyndte at gribe om sig, lukkede Danmark alle sine grænser – blandt andet til Tyskland. Og kort efter valgte Tyskland så at gøre det samme i forhold til Danmark.

Nu er Tyskland så begyndt at snakke om at åbne op igen.

Det er dog endnu ikke sket – hvilket tilsyneladende er kommet bag på en del danskere.

I hvert fald skriver JydskeVestkysten, at en del mennesker valfartede mod grænsen for at købe billige øl og sodavand.

Men de kunne have sparet turen. For de blev ikke lukket ind – og måtte derfor vende om og køre tilbage uden billig øl i bagagerummet.

Syd- og Sønderjyllands politi har de også været ude på Twitter for at gøre opmærksom på, at Tyskland altså stadig ikke har åbnet op for danskerne.

Usikkert hvornår det sker

Men hvornår bliver det så muligt at handle toldfrit igen?

Det vides ikke med sikkerhed.

Der er dog meget, der tyder på, at der skal findes en fælles løsning mellem Tyskland og Danmark, før grænserne igen åbner.

For tilsyneladende er tyskerne ikke stemt for at åbne for danskerne, hvis Danmark ikke gør det samme i forhold til tyskere.

Så det er altså stadig usikkert, hvornår vi igen kan handle billigt syd for grænsen. Og ikke mindst hvornår tyskerne kan komme på sommerferie i Danmark.